I “Ringenes Herre” vogter Saurons Øje fra Det Sorte Tårn, og det er et af de mest frygtede steder i Midgård. Det hedder jo også Barad-dûr på sproget Sindarin, som er et af de mange sprog udviklet af J.R.R. Tolkien, og det er for eksempel det sprog, som elverne taler og skriver i “Ringenes Herre” og “Hobbitten”.

Nok om det.

Nu er LEGO klar med deres nyeste sæt i Icons-serien, og det er netop Barad-dûr, der i samlet tilstand troner godt op i landskabet med Saurons Øje og et væld af detaljer, som inkluderer en våbensmedje, en tronsal med et kort over Midgård og en Palantír. Så er det bare ekstra gennemført, at Saurons Øje er oplyst af en lysklods og kan bevæge sig i alle retninger.

Du skal til gengæld finde arbejdshandskerne frem, for med 5.471 dele, er det alligevel noget af et projekt. Men når du er færdig, kan du beundre et imponerende sæt med en højde på 83 centimeter.

Der medfølger også 10 minifigurer, som inkluderer Sauron, Frodo, Sam og Gollum.

I videoen herunder får du et nærmere kig på det nye LEGO Ringenes Herre: Barad-dûr.


Se andre seje sager om: