Dette er en annonce.
Du går måske ikke særlig meget op i det. Du glemmer det faktisk altid. Men du ved også, at det ikke burde være så svært. Så hvorfor ryger jeres årsdag alligevel ud til højre år efter år? Læs her, hvordan du én gang for alle får den vigtige dato sømmet fast på lystavlen – din såvel som hendes.
Måske synes du, at det er en tradition, som egentlig burde rykkes op med roden. Og du er formentlig ikke alene om den mening. Årsdage kan om noget virke ligegyldige. For hun ved jo godt, at du er glad for den tid, I indtil videre har været sammen. Og du har nævnt – i hvert fald inden for den seneste måned – at du elsker hende. Men måske fortjener hun alligevel lidt mere end det. Måske er det i år, at det skal være helt anderledes? Året, hvor hun bliver forkælet, så hun glemmer, at du altid glemmer.
Ja, det er sådan, det skal være! Slut med skuffede blikke og dårlige bortforklaringer. I år overrasker du hende med kys, kærlighed og en stor buket blomster! Men hvordan sørger du nu for, at det nu virkelig kommer til at ske? Hvordan sikrer du, at dine gode intentioner ikke bare ryger direkte fra dit hoved og i glemmebogen?
Det har vi nogle bud på…
Tre (alternative) metoder til at huske årsdagen
1. Få datoen tatoveret et meget synligt sted. Hvis du hele tiden bliver mindet om den skæbnesvangre dag i alle selvreflekterende overflader, sidder den nok i skabet inden længe.
2. Indtal datoen på din telefon og brug optagelsen som vækkeur. Når du hører din egen sprøde røst som det første hver eneste morgen, vil du nok hurtig få en større interesse for at huske datoen – og få stoppet den morgenvækning så hurtig som muligt.
3. Få en reel interesse for dit parforhold. Du kan lige så godt pakke alle undskyldningerne væk. Ikke noget med: ”skat, vores kærlighed er så stor, at jeg ikke kan opveje den i dage og år”. Drop det. Hvis du går all in på dit parforhold, vil datoen helt naturligt komme til at hænge ved.
Hvorfor er en årsdag så vigtig?
For dig er årsdage måske bare dage ligesom alle andre. Men for din kæreste kan en årsdag betyde mange ting. I hendes hoved kan dagen for eksempel forbindes med en milepæl i jeres forhold. Den kan selvfølgelig også bare være en undskyldning for at blive forkælet. Uanset hvad, så har hun forventninger til dagen. Den er speciel for hende. Er hun speciel for dig? Hvis ja, så genlæs de tre metoder til at huske jeres årsdag. Vis hende, hvor speciel hun i virkeligheden er.
For selvom du måske ikke kan sætte dig ind i de følelser, hun forbinder med noget så banalt som en almindelig dag, så hiv op i dig selv. Overrask dit livs kærlighed og vis hende, at du accepterer hendes – måske mere eller mindre irrationelle – passion for jeres årsdage.
Godt begyndt er halvt fuldendt. Nu ved du, hvordan du knækker koden. Og du er endda blevet klogere på kvinders tankegang. Det er godt gået. Nu skal dagen bare komme. Og når den her årsdag først går over i historien, vil hun se på dig med helt andre øjne.