Tag en gammel kornsilo og udstyr den med luksus helt ude af proportioner, og så har du et hotel, alle vil besøge. Det er lige præcis historien bag The Silo Hotel Cape Town, som lige nu er det helt hotte emne på alverdens rejseblogs. Det er også et helt kunstværk i sig selv, og så er det jo meget passende, at stueetagen er udfyldt af Zeitz MOCAA (Museum of Contemporary Art Africa). Selve designet kommer fra Heatherwick Studio i London, og det hele er domineret af de store betonelementer, der er blevet udstyret med diamantformede gulv til loft vinduer til at lukke lys ind og give den bedste udsigt over Cape Town i Sydafrika. Du kan jo tage et kig i billederne ovenover, og hvis det er noget der frister, så kig også lige på bankkontoen, for de 8.000 kroner er for en overnatning på det billigste værelse. Ja, det koster at være fremme i skoene.
Elektriske biler har deres fordele, men tunge læs på krogen er ikke ligefrem en af dem. Batterierne fiser jo lynhurtigt tør for strøm. Derfor er der brug for lidt nytænkning, …
Læs mereEr du parat til at tage din boksetræning til næste niveau? Så er Growl klar til at sparre med dig, for det er en revolutionerende ny træningsmakker, der giver dig …
Læs mere