Tekst: Peter Frøkjær / Mandesager.dk
Foto: Daniel Villadsen / dvphoto.dk
Er du gal, jeg trænger til at komme noget mere ud i naturen, for jeg er hverken dus med himlens fugle eller skovens grønne træer.
Derfor takkede jeg straks ja tak, da Helly Hansen inviterede til to dage med outdoor så det basker på den anden side af Øresund i det svenske naturreservat Kullen. Det ligger faktisk kun lige knap to timers kørsel fra København, men det er vildt, hvor meget landskabet forandrer sig på den korte køretur.
Her i artiklen kan du følge med på Kullen, hvor der er et par tips til den fede tur – og det lækre grej.
På billedet ovenover poserer jeg med resten af holdet foran fyret på Kullen – fra venstre: mammarose, jacobklarisjensen, Mandesager, christinaheick, mariannesoegaardv, lindgaard.outdoor, Peter Riisberg og connectcommunication.
Et slaraffenland for outdoor-eventyr
Den danske natur er fremragende. Det var der især mange, som fik øjnene op for under Coronapandemien, hvor vi ikke rigtigt kunne komme udenlands.
Men det kan vi altså nu, og du behøver ikke engang rejse særligt langt for at opleve et meget vildere landskab. Naturreservatet Kullen ligger lige nord for Helsingborg, og her er der vilde klipper, masser af vand og skove, som du kan vandre rundt i og opleve på egen hånd.
Det er egentlig op til dig selv, hvor vildt det skal være. Der er mulighed for at klatre på de stejle klipper og tage på dykkertur ved kysten, eller du kan simpelthen bare vandre langs de dedikerede ruter og tage det stille og roligt. Der er noget for alle, og det er ret fedt.
Allerede ved ankomsten til Kullen bliver jeg overvældet af den frie natur. Vores program byder på klippeklatring og rappelling, hvilket ikke lige er min kop te, for jeg er sygt højdeskræk, men så er der også en vandretur og hygge i lejren, som mere er min metier.
Vores virkelig kyndige rejseleder jacobklarisjensen viser de mange muligheder på Kullen.
Højt at flyve – dybt at falde
Nej, jeg hader højder, men nu er vi jo afsted, og første aktivitet foregår på klipperne.
Her vil jeg lige sige, at jeg er forbandet godt klædt på til strabadserne. Helly Hansen har nemlig udstyret mig skarpt fra top til tå, og på billedet herunder genkender du sikkert deres ikoniske baselayer, som alle danskere vel på et eller andet tidspunkt har brugt på en skitur.
Jeg har desuden fået et par dejlige vandreshorts med elastan, der gør dem behagelige at have på, fordi der er godt med stræk, og så er der en fleecejakke som mellemlag og en skaljakke. Det der med at dække sig ind i lag er nemlig ekstremt vigtigt i forhold til at holde sig varm og tør. Altså, holde det kolde og våde vejr ude og samtidig komme af med sveden.
Helly Hansen har i mere end 140 år sørget for komfort i selv det mest ekstreme vejr for nogle temmeligt hardcore folk, så jeg er vist godt dækket ind på vores bette tur. Heldigvis er vejret suverænt i løbet af den første dag, men det ændrer sig hurtigt, da mørket falder på.
Billedet ovenover er taget nede ved landjorden, så jeg er forholdsvis rolig.
Nå, men tilbage til de klipper.
Vi hjælper hinanden med at sikre reb, og så er det ellers med at klatre opad de stejle klipper. Jeg er ikke meget for det, men det er faktisk ret sjovt at klatre, når først man kommer i gang. Eller, det er det egentlig ikke, men det er terapeutisk i den forstand, at man er nødt til at være i nuet. Ikke kigge ned. Ikke tænke på, hvad ungerne skal have at spise i morgen. Ikke bekymre sig over den forbandede realkreditrente. Bare fokusere på klippevæggen og næste bevægelse.
Jeg tager mig selv i at nyde klatringen, og det havde jeg faktisk slet ikke regnet med. Det er befriende og livsbekræftende.
Det er så en helt anden sag, da vi bevæger os videre til en endnu højere klippevæg og skal rappelle fra toppen ned til bunden. Mine ben er blævrende gelé, og jeg har slet ikke kontrol over kroppen. Det gør mig bare endnu mere nervøs, for så bliver jeg bange for, at jeg kommer til at gøre noget dumt.
Klipperne på Kullen er stejle og skarpe.
Her skal jeg lige sende en stor tak til vores rejseleder jacobklarisjensen. Han er rolig og tydelig i sin kommunikation. Han har 100% styr på det, og det betyder alt. Som han siger, gå lige lidt væk og tag en pause med dybe indåndinger. Og han gør det helt klart, at det er frivilligt.
Jeg følger hans råd og kommer stille og roligt til mig selv igen. Jeg finder et hyperfokus og gør mig klar til at komme nedad. De andre har jo gjort det – endda uden at klage over noget som helst – og jeg ved, at jeg kommer til at fortryde det, hvis jeg ikke gennemfører.
Jeg hyperfokuserer gennem det hele og er fuldstændigt i zonen. Pludselig er jeg nede, og jeg kan ikke sådan helt huske turen derned. Men jeg klarede det. Ja, det var en kæmpe sejr over min højdeskræk, og jeg fyldes bare med en enorm stolthed. Og udmattelse, for det var sygt hårdt.
Selvom man er ude midt i ingenting, skal der stadig kaffe i koppen.
Det lækre grej
Jeg var lige inde på noget af det med grejet. Man siger jo, at man aldrig skal gå ned på grejet, og det bliver da fuldstændigt slået fast, da vi slår lej ved aftentid.
Vi er i fuld gang med bål og aftensmad, da det pludselig begynder at stå ned i stænger. Altså sådan virkelig øsregne.
Vi samles derfor under et halvtag på lejrpladsen, hvor Peter fra Helly Hansen meget passende har forberedt en lille demonstration af de teknologiske løsninger til at bekæmpe det våde element. Hos Helly Hansen arbejder de med to former for regntøj, hvor der enten bruges en membran eller en forsegling på ydersiden til at modstå vandet.
Regntøj er nemlig ikke bare regntøj, for der er stor forskel på, hvor meget vand det kan klare.
Her demonstrerer Peter en regnjakke, der står imod et massivt vandsøjletryk på hele 14.000 mm, hvilket er mere end rigeligt til at holde dig tør i selv ekstrem regn. Jeg mærker lige på den bule i maskinen på billedet herunder, der presser sig imod regnjakken, og jeg skal hilse og sige, at den er pænt hård med et enormt tryk.
Så er der også lige det ekstra aspekt, at det ikke er nok at holde vandet ude, for en god regnjakke skal også være åndbar, så du ikke drukner indefra i dit eget sved, og her er Helly Tech, deres egenudviklede teknologi, helt sublim.
Det bliver du glad for, hvis du er fanget i regnen på Kullen, men jeg bruger faktisk selv skaljakken til daglig selvom det ikke regner. Den tager vinden og er åndbar, så den er egentlig en allrounder.
Hey, hverdagen kan også være et eventyr, og det her grej er både til profferne og os almindelige mennesker.
Efter Peters præsentation bliver der hygget og fortalt røverhistorier. Nogle vilde af slagsen, og selvom jeg har svært ved at blive overrasket over, hvad mennesker kan finde på, så er en af historierne bare fuldstændigt ekstrem.
Den holder jeg internt, men den rumsterer stadig rundt i hovedet, da jeg indretter mig i mit shelter for at få lidt søvn. Eller i hvert fald forsøge at få lidt søvn.
Peter har medbragt demo-kittet. Ja, det er en vinflaske med skruelåg.
Naturen, den kan altså noget
Jeg er ikke den store fan af at sove andre steder end i min egen seng. Men det er nok også et spørgsmål om tilvænning og forberedelse.
På turen har jeg for eksempel mødt Henrik, der står bag den fantastiske Instagram-profil lindgaard.outdoor, og da jeg vralter mod de andre tidligt om morgenen efter en lang nat uden meget søvn i mit shelter, er det tydeligt, at Henrik bare står knivskarpt.
Han er nemlig hængekøje-aficionado – ja, det er han han virkelig – og han har derfor taget en af sine adskillige hængekøjer med på turen. Den her variant er både en hængekøje og et telt, og Henrik forklarer selv, at han sover bedre i den end derhjemme. Faktisk kan han godt snuppe 10 timer i streg, når han er på tur og hænger ud med ligesindede.
Og dem er der mange af. Både ture og ligesindede. De hedder iøvrigt hangouts, hvis du skulle være i tvivl.
Nå, men min pointe er, at naturen, den kan altså noget. Især, hvis du har det rigtige udstyr. Det gælder både beklædning, der er specialdesignet til elementerne, og det gælder alle de ekstra sager. Jeg er da helt sikkert på udkig efter en hængekøje til mit næste outdoor-eventyr.
Selvom jeg er træt, hjælper det på friskheden med en morgendypper, før vi indtager en solid omgang morgenmad og igen begiver os ud på vandet til en omgang havkajak.
Og her vil jeg slutte min beretning om turen.
Ude på det åbne hav, hvor der ikke er andet at lave end at padle og nyde udsigten. Det er lige præcis essensen af den frihed, jeg har oplevet herude i naturen. Så kan det da godt være, at jeg stadig skal sørge for ungernes aftensmad i morgen, og den der realkreditrente kommer jeg til at mærke næste år, når lånet skal omlægges.
Men lige nu, er jeg her.
Jeg er fri.
Jeg havde glædet mig mest til havkajakken, og det var en fed oplevelse.
Se andre seje sager om: Helly Hansen
