Det er da helt i orden at være rødhåret. Der er trods alt et eller andet vikinge-agtigt over det. For ikke så længe siden fik de rødhårede faktisk deres egne Emojis, og nu skal du spidse ører, for en ny månedskalender leder efter rødhårede mænd til at stille nøgne op til deres 2021-udgave.
Altså sådan The Full Monty, og du skal være tryg ved at stå foran et kamera i dit Adam-kostume.
Det er kalenderen Red Hot Cocks & Red Hot Butts, som leder efter røde mænd, og de kan altså kun bruge denne type, for hele kalenderen er klistret til med masser af hud og røde hår. Jaja, det er nok ikke lige sådan noget du hænger på væggen i værkstedet i stedet for den gode gamle plakat med Samantha Fox, men hvis du til gengæld selv er velsignet med rødt hår eller kender en med disse attributter, så er det her da muligheden for at vise talentet.
Folkene bag kalenderen er i øvrigt lige nu ved at samle penge ind på crowdfundingtjenesten Kickstarter for at sparke gang i 2021-produktionen, og du kan følge linket herunder for at komme til kampagnen. Den er egentlig ret fed som hadegave eller måske en lille gave til kvinden i dit liv, der tænder på de røde nuancer.
Se andre seje sager om: Kalender, Kickstarter