Forestil dig at tilbringe 22  år i fængsel, hvor du hver dag frygter, at det nu er din tur til at sætte dig i den elektriske stol og dermed forsvinde for evigt. Forestil dig så, at du rent faktisk sidder på dødsgangen for en forbrydelse, du ikke har begået. Det er barske løjer, ikke sandt?

For Nick Yarris var det den grusomme virkelighed. I 1982 blev han dømt til døden for et mord på en kvinde, som han i virkeligheden aldrig havde mødt, og det var først i 2004, at han endelig blev frikendt og sat fri på baggrund af DNA-beviser.

Men hvordan kommer man så videre med sit liv?

Det har du nu chancen for at få et unikt indblik i, for Nick Yarris er lige nu på turné som foredragsholder med arrangementet “From Deathrow to Happiness”, og i Danmark kan du møde ham i Skuespilhuset i København d. 23. februar 2020.

KØB BILLETTER HER

Vi kommer også, for det her er en fascinerende fortælling om uretfærdighed og styrke, som vi ikke vil gå glip af.

Den vilde historie er for eksempel blevet til Netflix-dokumentaren “The Fear of 13”, og Nick Yarris har blandt andet været gæst på Joe Rogans podcast og talt foran FN i Geneve, hvor han har demonstreret sine fremragende talegaver, empati og reflektioner.

Kæmpe respekt til dig Nick, vi glæder os til at møde dig.

I videoen herunder kan du se Nick Yarris give et interview til BBC News, hvor han kort forklarer, hvad han har gennemlevet.