Rigtig mange mænd drømmer om at opleve det lille fyrstedrømme sydpå, der udelukkende deler landegrænser med Frankrig. Du får her den ultimative guide over, hvad du skal bedrive tiden med, hvis du beslutter dig for at tage en weekendtur med gutterne til Europas mindste, men samtidig mest eksklusive og overdådige land.

Monaco byder på luksus i særklasse. Der er faktisk ingen grænser for den luksus, du kan forvente at opleve i byen Monte Carlo. Her finder du verdens absolut dyreste yachts, luksushoteller og derudover byder byen på eksklusive shoppemuligheder, som det kan være vanskeligt at matche noget andet sted i Europa. Så Monte Carlo er bestemt værd at besøge – især hvis I skal have en herretur, der er lidt ud over det sædvanlige.

Restauranter og barer der kan anbefales
Når den står på herretur, skal der selvfølgelig både drikkes og spises godt, og der er masser af muligheder i Monte Carlo, uanset hvilke budget I er på. Alene i Monte Carlo findes der 74 Michelin restauranter, og prisen varierer utroligt meget på de 74 restauranter. På grund af det store udbud er det netop muligt at spise på Michelin-restauranter i Monte Carlo for en rimelig pris, men hvis I planlægger det helt vilde set-up, så skal I bestemt bestille bord på Le Louis XV – Alain Ducasse à l'Hôtel de Paris, der er hædret med hele tre Michelin stjerner. Her vil I virkelig få jer en madoplevelse, der er udover det sædvanlige.

Når herreturen går til Monaco: Det her skal I opleve

Monaco har ligesom Danmark en restaurant med på listen over verdens 100 bedste restauranter, så det er naturligvis muligt at få mad i særklasse. (Kilde: elitetraveler.com)

Hvis I ikke gider ræset med dyr champagne og Michelin-restauranter, men bare gerne vil drikke lækre lokale øl og spise lokal mad, så er der en masse gode alternativer.

Det velkendte restaurant-koncept Buddha Bar ligger i det mondæne shoppingcenter bag Hôtel Metropole, så hvis du er til det mere velkendte køkken, så er det altid er besøg værd. Er I derimod ude efter noget mere lokalt, så skal I vælge at lade vejen gå forbi Brasserie de Monaco, som ligger nede ved havnepromenaden Quai Albert I.

Rundt omkring havnepromenaden er der opblomstret et hipt gå-i-byen-miljø. Her i området finder I blandt andet natklubben Les Caves de Roy fra St. Tropez, men altså også Brassie de Monaco, der er blevet et hipt lokalt spisested. Dette skyldes nok primært skyldes, at stedet er begyndt at brygge sine egne øl igen, ligesom de gjorde det for godt 30 år siden. Her har I mulighed for at gå ombord i den lokale bryg, og så er der også mulighed for at nyde den lokale ret »barbajuan«, der vel bedst kan sammenlignes med spinat-piroger.

Et andet lækkert spisested er Restauranten Huit Et Demie, som både bliver besøgt at turister og lokale. Køkkenet her er især kendt for sine gode middelhavsretter, og restauranten ligger centralt placeret i gågaderne lige bagved La Condamine.

Oplev Kevin Magnussen køre formel 1

Hvis I vælger en forårstur, så er det tilmed muligt at opleve et Formel 1-løb med Kevin Magnussen på banen. Der er ganske vist betragtelig flere mennesker i byen under netop Formel 1-løb, hvilket i den grad også er med til at presse hotelpriserne i vejret, men det er en hel unik oplevelse, når der køres race igennem den gamle og historiske by. Kevin Magnussen er efterhånden ved at slå sig selv fast som navn i Formel 1-sammenhænge, og derfor vurderer flere eksperter også, at danske Kevin Magnussen aldrig har siddet mere sikkert i Formel 1-raceren, end han gør lige nu.

Kevin Magnussens kontrakt udløber med teamet Haas ved årsskiftet, men teamet har mulighed for en etårig forlængelse, hvilket nok kommer til at betyde, at de holder lidt længere på Kevin. Alt peger i hvert fald på, at Kevin Magnussen også kommer til at køre for Haas-raceren helt frem til 2019. I år bliver også startskuddet til, at Alfa Romeo vender tilbage til Formel 1. Alfa Romeo har lavet et strategisk samarbejde med Sauber F1, som allerede er blevet effektueret. Så spænding kommer der til at være nok af.

Fed underholdning på Monte Carlo Casino

Er du med gutterne i Monte Carlo, så må I ikke gå glip af et besøg på det eksklusive og kendte Casino de Monte Carlo. Uanset om I er store spillefugle eller ej, så er det en hel unik oplevelse at træde ind i kasinoet. Det kan kun anbefales, at I venter med at ankomme, til mørket falder på, så I får mulighed for at opleve bygningen, når den er oplyst.

Når herreturen går til Monaco: Det her skal I opleve

Her på Casino de Monte Carlo har der været optaget to forskellige James Bond film, ligesom at kasinoet også har fået en scene i Hollywood-filmen Irom Man 2. (Foto: Wikimedia)

Hvis du drømmer om at imponere gutterne med dine kasinofærdigheder, så er der mange metoder, du kan bruge til at optræne dem før jeres store aften på Casino de Monte Carlo. Der er kasino apps, der kan forberede dig på de spil, du får mulighed for at spille, når du træder ind i Casino de Monte Carlo. På de her kasinoapps får du mulighed for at træne på mange forskellige typer af spillemaskiner, men appen kan også bruges til live kasinoturneringer, og dermed kan du faktisk få mulighed for at træde ind på et autentisk kasino hjemme fra sofaen, inden det går løs i Monte Carlo.