Det er ikke altid lige let at være mand i dagens Danmark. Ligestillingsdebatten var nødvendig, men har også betydet, at mandens plads i samfundet ikke er helt så ligetil, som den var før i tiden. Før i tiden var mandens rolle skitseret i uskrevne regler: Vi skulle være hårdføre, sørge for føde på bordet og helst kunne drikke stærk whisky uden at trække i ansigtet.
Disse egenskaber er der umiddelbart ikke brug for i samme grad. Det er dog ikke hele sandheden. Kvinder vil et eller andet sted stadig være kvinder og mænd være mænd. Hvis man ikke opfører sig som en neandertaler, er en stærk, handlekraftig mand stadig i højsædet. Så længe du samtidig opfører dig med stil. Følgende artikel er en gennemgang af, hvad du kan gøre for at blive en handlingens mand – en uddøende race.
Opfør dig som en leder og ikke en boss på arbejdspladsen
Der er stor forskel på at opføre sig som en leder og en boss på arbejdspladsen. En leder forstår at enighed og udvikling er vejen frem mod en god og produktiv arbejdsplads, hvorimod en chef udnytter arbejdskraft og kræver, at hans autoritet bliver overholdt.
En rigtig mand og en rigtig leder benytter sig af første lederstil. En leder kan sagtens udgyde respekt og beundring, selvom vedkommende måske ikke er den hårdeste i sin tone. Samtidig skal en leder, som Machiavelli i sin politiske filosofi beskrev, også evne at forvandle sig til løven, hvis nogle af sine medarbejdere virkelig er gået over grænsen. Det gælder selvfølgelig også den anden vej: Hvis ens team virkelig har knoklet og gjort et godt stykke arbejde, vil en rigtig mand i sit virke som leder, sørger for at hans medarbejdere bliver belønnet. Det kan for eksempel være i form af firmajulegaver til alle de implicerede.
Få inspiration af rollemodeller
Der er rigtig mange kendte derude, der bestemt ikke er værd at kigge over skulderen, hvad angår at opføre sig som en ’gentlemand’. Mange af disse verdenskendte mænd har desværre taget skade af den massive eksponering, der har resulteret i en overflod af damer, alkohol og endda i nogle tilfælde stoffer.
Heldigvis er der også nogle, der agerer som undtagelsen, der bekræfter reglen. Roger Federer er eksempelvis en af dem. Han blev verdenskendt i en meget ung alder, og er 15 år efter den bedste og mest velrenommerede tennisspiller gennem historien. Det siger ikke så lidt i sådan en traditionsrig sportsgren. Samtidig har han formået at opbygge et ry, der sjældent er set bedre.
Han er stadig sammen med sin barndomskæreste, som han fandt sammen med før han endnu blev rigtig kendt. Sammen har de 4 børn, der allesammen turneer med ham rundt. Roger Federer har derudover formået at blive anerkendt som den mest sympatiske spiller på touren 14 år i alt. En bedrift der aldrig bare tilnærmelsesvis har set sin mage. Roger Federer er en god rollemodel at have, hvis man skal være en rigtig mand.
Behandl din kæreste med respekt
Det er ikke længere som for 100 år siden, hvor det var manden der bestemte, og kvinden i mange tilfælde mere eller bare skulle gøre, hvad hun blev bedt om – heldigvis. I dag er man en rigtig mand, hvis man behandler sin kvinde med respekt og som ligeværdig.
Det gælder selvfølgelig i hverdagen såvel som ved specielle dage. En måde hvorpå du kan vise hendes værd, er ved at give hende den perfekte dag. Det kunne for eksempel være ved at overraske med at invitere hende ud. Inden kan du eventuelt have købt en smuk kjole og nogle smykker til hende, som hun skal have på, mens I er ude. Som prikken over i’et kan du nogle dage inde købe hende en kosmetisk skønhedsbehandling, så hun virkelig føler sig godt tilpas og lækker, inden I skal ud på jeres romantiske date.