Uden at der skal gå for meget klimasnak i det hele, så er det jo bare et faktum, at vi alle er forbundet i samme kredsløb og en integreret del af hele kloden. Til begravelser siger præsten jo også: “Af jord er du kommet. Til jord skal du blive. Af jorden skal du igen opstå.”
Her er der forskellige muligheder for at blive “genbrugt”, og nu kan du fremskynde processen ved at blive forvandlet til kompost. Ja, kompost.
Det er virksomheden Recompose, der står for det hele, og det fungerer ved, at liget placeres i en beholder i 8 til 12 uger sammen med ting, der speeder hele processen med at nedbryde kroppen op. Når du så er blevet til kompost, kan dine nære tage resterne med hjem og for eksempel bruge det som gødning i haven.
Hey, vi skal sgu alle herfra på et tidspunkt, og når den tid kommer, er der mange muligheder for at vende tilbage til kredsløbet.