Er du gal, hvor er jeg ringe til Modern Warfare II. Det mest imponerende i mit spil er, at jeg kan finde ekstremt opfindsomme måder at jokke i spinaten og dø på.
Men der er stadig skide sjovt, og her er især DMZ virkelig underholdende. Og nu er der gode nyheder på vej fra Activision – især for noobs som mig.
Der er nemlig et par uger til, at sæson 2 af Call of Duty: Modern Warfare II rammer gamerskærmen, og her kommer der en del opdateringer. Der er selvfølgelig stort fokus på at nedsætte antallet af crashes, for det er bare irriterende at hænge med en frosset skærm, når du er godt i gang med at samle nye våben, penge og fuldføre missioner.
Det bliver også lettere at være solospiller, for botterne bliver “dummere”, mens spawn-stederne altid vil være i nærheden af noget praktisk og missionerne bliver lettere. I hvert fald frem til Tier 4, men det betyder, at du får lettere ved at skaffe den hamrende vigtige slot 2 til dit insured weapon.
Ja tak, og i videoen herunder får du en nærmere gennemgang af opdateringerne i sæson 2.
Hvis du er på jagt efter flere lækre spil, finder du vores nyheder om computerspil LIGE HER.
Se andre seje sager om: Call of Duty, Computerspil