Ja, der er faktisk konkurrencer om at være bedst til at hacke, og her er Danmark med helt i toppen, for det danske hackingteam Kalmarunionen har netop sikret sig førstepladsen på den globale rangliste hos CTFtime.org.
“Vi er utrolig stolte over at kunne repræsentere Danmark i den internationale Hacker-elite. Førstepladsen viser, at vores unikke økosystem, hvor vi fostrer de bedste talenter i verden, virkelig giver pote,” udtaler Adam Blatchley Hansen, holdkaptajn for Kalmarunionen.
Kalmarunionens bedrift understreger Danmarks position som et kraftcenter for teknologisk innovation, for det vidner om et højt niveau af kreativitet, strategi og tekniske evner i den danske it-sektor, at et dansk hold kan dominere de mest prestigefyldte hackerturneringer globalt.
Kalmarunionen har faktisk igennem 2024 høstet et utal af sejre i nogle af verdens mest udfordrende hackingkonkurrencer som inkluderer:
Førsteplads ved Google CTF (USA)
Førsteplads ved HXP CTF ved Chaos Communication Congress (Tyskland)
Førsteplads ved RealWorld CTF (Kina)
Konkurrencerne er kendt for deres ekstreme sværhedsgrad og samler de absolut bedste hackinghold fra hele verden for at kæmpe i Capture The Flag er hackingkonkurrencer.
Her skal deltagerne løse komplekse sikkerheds- og kodeopgaver samt afdække sårbarheder i et kontrolleret miljø, og konkurrencerne bliver internationalt anerkendt som en af de bedste måder at udvikle og teste vigtige kompetencer inden for cybersikkerhed.
Yessir, hvis man skal bekæmpe hackere, skal man jo bruge hackere.