Hvert år kårer det indflydelsesrige Time Magazine deres bud på Person of the Year og smider vedkommende på forsiden. Men det behøver ikke være et enkelt individ, og i år er hæderen for eksempel gået til udsatte journalister, der sætter livet på spil for at oplyse offentligheden om sandheden. Ja, der er mange dårlige journalister derude, men der er dæleme også mange dygtige. Time Magazine kalder selv det journalistiske kollektiv for The Guardians, og de fokuserer på journalister der er blevet dræbt eller fængslet. Der har også være store sager i år med hele virakken og afdækningen af omstændighederne med Jamal Khasoggi som den mest fremtrædende.

Time Magazines Person of the Year er i øvrigt blevet uddelt siden 1927, hvor den amerikanske fly-pionér Charles Lindbergh fik titlen, og der har været kontroversielle udnævnelser som Adolf Hitler i 1938 og Josef Stalin i 1939 og 1942. Sidste år gik prisen også til et kollektiv, da #MeToo fik hæderen.


Se andre seje sager om: ,