Der er masser af superbiler – og hyperbiler – derude til at kæmpe om en plakat-plads på din væg, og nu er der endnu et bud fra New Zealandske Rodin Cars med deres nye model FZERO.
Den er i hvert fald ekstrem at se på, så den er værdig til en plads på væggen.
Og så er den hurtig, for Rodin FZERO er udstyret med en egenudviklet V10-motor på 4,0 liter med 1.027 hestekræfter, og så er der desuden en elmotor som assistance med 177 heste, så den går i hvert fald ikke ned på store overarme.
Det hjælper selvfølgelig også, at den kun vejer lige knap 700 kilo, mens aerodynamikken sidder lige i skabet.
Hvordan lyder sådan et bæst så?
Jamen, det kan du selv høre i videoen herunder, hvor Rodin FZERO rykker en tur på banen.