Efter stor ståhej og kæmpe armbevægelser er den her endelig. Nu er den nye Toyota Supra nemlig officielt præsenteret, og du kan se den endelige produktionsmodel i videoen og billederne nedenunder. Det er fedt, at den er moderne og opdateret, mens der stadig er tydelige designreferencer til den “gamle” model. Den hedder i øvrigt helt officielt Toyota GR Supra – GR står for Gazoo Racing, der er Toyotas motorsportsafdeling – og motoren er en 3.0-liters rækkesekser med ét styks turbolader med twin scroll-teknologi, der er med til næsten helt at eliminere turbotøven. Effekten er på 340 hestekræfter med et drejningsmoment på 500 Nm, så den fræser fra 0-100 km/t på 4,3 sekunder.
Nå, hvornår kan du så købe den? Tjah, du kan faktisk forudbestille den nye Supra lige her. Du skal lægge 15.000 kroner i depositum, og så kommer den helt officielle pris senere, når den kommer på markedet til sommer.
Se andre seje sager om: Gazoo Racing, Toyota GR Supra, Toyota Supra