Det er måske ikke lige sæson for at rykke den tohjulede ud på vejen, men derfor kan det jo godt krible efter at få gang i motoren, og gejsten bliver ikke mindre af, at der findes rå maskiner som Renard GT derude. Motorcyklen er håndbygget i Estland af seje materialer som kulfiber, der er forstærket med kevlar, og så er der lige tilført en modificeret V-Twin-krabat med 123 vilde heste, så du kan smide den op på 250 km/t. Skarpt. Men Renard GT gør det nu også pænt godt, når den bare står stille, for den sorte satan ligner noget fra en ond fremtid.