Kulfiber er fedt, men indtil videre har vi ikke set så mange motorcykler svøbt i materialet. Det er egentlig lidt underligt, når man tænker på, at alt fra superbiler til cykler bruger det i stride strømme. Men det vil engelske Norton Motorcycles lave om på med deres nye V4 RR, for som du kan se i billederne ovenover, er der nærmest ikke andet end kulfiber på motorcyklen. Og det ser hamrende sejt ud. Rammen er godt nok lavet af aluminium med en 1.200 kubik V4-motor med over 200 hestekræfter, men ydersiden er dækket af kulfiber, mens fælgene desuden er formet af det samme materiale. Tilfør så lige Brembo-bremser, udstødning af titanium, Öhlins-støddæmpere og så har du et potent bæst mellem benene. Nåh ja, hvis du er allergisk overfor kulfiber, kan du også få en udgave med paneler af krom. Men så er kulfiberen alligevel lige en tand skarpere.
Elektriske biler har deres fordele, men tunge læs på krogen er ikke ligefrem en af dem. Batterierne fiser jo lynhurtigt tør for strøm. Derfor er der brug for lidt nytænkning, …
Læs mereEr du parat til at tage din boksetræning til næste niveau? Så er Growl klar til at sparre med dig, for det er en revolutionerende ny træningsmakker, der giver dig …
Læs mere