Det er lidt mærkeligt at tænke på, at Royal Enfield har eksisteret i 120 år. Men det har de altså, og det skal fejres.

Det gør de med Royal Enfield 120th Anniversary Limited Edition Twins.

Som navnet antyder, så er der to specialmodeller. Altså tvillinger. Sættet består af en Continental GT 650 og en Interceptor INT 650, der begge er prydet med et design af sort lakering og krom, mens der selvfølgelig er masser af detaljer til at signalere den runde fødselsdag.

Så kan det da godt være, at der ikke er sket så helvedes meget med selve konceptet på 120 år – det er jo stadig to hjul med en motor – men hvis det ikke er i stykker, er der ingen grund til at ændre det.

I videoen herunder kan du høre mere om de to specialmodeller.


Se andre seje sager om: ,