Hvis du leder efter en banecykel, der kan få adrenalinen til at pumpe, er Ducati klar med den helt rigtige medicin.

Den nye Ducati Panigale V4 SP2.

Den må ikke køre på offentlige veje, men til gengæld er den læsset til tænderne med ammunition til at angribe asfalten på lukkede baner.

Det betyder, at du får en tørvægt på 173 kilo og 216 hestekræfter ved 13.000 omdrejninger, mens der er en STM-EVO SBK tørkobling og Brembo Stylema R bremsekalipere med fjernbetjent justering af bremsegrebet, hvilket skulle gøre den endnu lettere at få ned i fart.

Så er der også kulfiberfælge, Öhlins NPX 25/30 forgaffel, TTX36 bagdæmper og en Öhlins styrdæmper. Plus muligheden for elektronisk tilpasning, så den kører præcis, som du vil have det.

Det er en ret lækker maskine, og du kan se nærmere på den i videoen herunder.


Se andre seje sager om: ,