En BMW R nineT er da fin nok, når den triller af samlebåndet, men det betyder ikke, at der ikke er plads til forbedringer. Det mener de hollandske gutter hos customshoppen High Octane Speed Shop også, så de har skruet lidt på kværnen, og resultatet ser du i billedserien ovenover. Det har de gjort godt. Designet er inspireret af racerbiler, gamle krigsfly og motorer, og det hele er bikset sammen ved hjælp af old school maskiner som for eksempel et engelsk hjul til pladearbejdet, så der er virkelig tale om en gennemført motorcykel med respekt for de gamle traditioner. Det eneste, der ikke er pillet ved, er faktisk motoren på 1.170 kubik og 110 heste, så det kunne da godt være, deres næste projekt skulle være at finde lidt ekstra hestekræfter.


Se andre seje sager om: ,