Hvis du allerede glæder dig til næste års ture på kværnen, har Harley Davidson udstyret klar til en fed køretur. 2016-udgaven af deres Softtail Slim S bevarer nemlig de bedste features fra sidste års model og bygger lidt ovenpå, så du for eksempel får en Screamin' Eagle luftkølet Twin Cam 110B motor, ABS-bremser og et nyt elektronisk system til at hjælpe med et knivskarpt gashåndtag. Og så er der selvfølgelig det hårde militærlook, som du ser mere til i billedserien ovenover, der fuldender pakken. Det er en Harley, og det kan folk se og høre på lang afstand.