Det vælter frem med elektriske køretøjer med alt fra biler til løbehjul, men hvis du leder efter et virkelig fedt legetøj, så er Maravelo M1 noget af det sjoveste, du kan springe på nakken af. Men hvad er det egentlig for en fætter? Her i artiklen kigger vi nærmere på Maravelos nye eScooter.
En opmærksomheds-magnet
Lad det være sagt med det samme. Vi har testet mange sjove ting her på Mandesager.dk, men ingenting har fået lige så meget opmærksomhed som Maravelo M1.
Vi bruger den, når vi skal fra vores kontor på Kongens Nytorv i København til møder eller hente pakker, og folk kigger ikke efter den. DE GLOR. Og det er på en god måde, for den skaber en positiv stemning, hvor alle fra unge piger til ældre mænd lige skal høre, hvad det er for et sjovt køretøj. De er nysgerrige, og vi fortæller gerne.
Det er altså ikke misundelige og jaloux blikke, der møder dig, som hvis du kom trillende i en Ferrari eller en Lamborghini, men i stedet er det nysgerrighed og fascination, hvor glasset er halvfyldt og ikke halvtomt. Og det er mega fedt.
Hvordan kører den så?
Den er vildt sjov at køre på. Ja, så simpelt kan det siges.
Maravelo M1 er EU-godkendt som elcykel – ja, selvom den ikke har pedaler – hvilket i praksis betyder, at den må køre 25 km/t på cykelstien, og det er virkelig også en passende fart, for du skal altså holde tungen lige i munden, når du fræser afsted. De små hjul og korte akselafstand betyder nemlig, at den er meget livlig på vejen, så den reagerer lynhurtigt på dine bevægelser.
Rækkevidden er desuden opgivet til 30 kilometer, og jeg har taget den på en lang tur på 20 kilometer uden overhovedet at bruge halvdelen af batteriet, så den kan sagtens klare store distancer. Din røv giver faktisk op før Maravelo M1 gør, for sådan en 45 minutter på sadlen, og så er du altså godt brugt bagi. Det er jo ikke eScooterens skyld, at den er stærkere end dig.
Folde-designet åbner desuden for en hel række muligheder for urban frihed, for du kan for eksempel folde den samme og tage den med i toget uden at købe ekstra billet. Så i stedet for at tage cyklen til stationen, rykker du bare den kompakte eScooter under armen, og så er du altid klar til at fræse afsted. Faktisk tager du hurtigt en del unødvendige ture, fordi det er så pokkers sjovt at køre på en Maravelo M1.
Din for kun 450 kr. om måneden
Du kan selvfølgelig vælge at lægge det fulde beløb fra start. Så skal du af med 18.900 kroner. Men du kan også vælge Ride&Smile-løsningen. Her betaler du et månedligt beløb fra 450 kroner til 1.250, der inkluderer alt fra forsikring til service, og Maravelo har tilbud til både private og virksomheder, hvis du for eksempel kan overtale chefen til at give dig lidt mere fryns på jobbet. Det er en ret oplagt mulighed for at gøre noget godt for medarbejderne.
Maravelo M1 er faktisk et genialt køretøj til interne transportbehov i lufthavne, hospitaler, militær, redningstjenester, produktionsvirksomheder eller på alle arbejdspladser, hvor der skal fragtes personale over større afstande. Ja okay, den kan da også sagtens transportere ansatte til og fra arbejde hvor som helst.
Tag en prøvetur, og så er du solgt
Vi kan snakke om det fede legetøj til jorden går under. Det er først, når du selv springer på nakken af den, at du kan mærke det på din egen krop.
Derfor skal du selvfølgelig have lov til at prøve en tur på en Maravelo M1, så derfor arrangerer vi et event d. 31. oktober 2019 i indre by i København, hvor vi sammen med Maravelo stiller en håndfuld eScootere til rådighed. Du skal bare medbringe godt humør, så sørger vi for forfriskninger og god stemning.
Skriv en mail til kontakt@mandesager.dk for at booke din prøvetur. Du skal også bare skrive, hvis du er nysgerrig efter at vide mere om Maravelo M1, så skal vi nok svare efter bedste evne.
Kom frisk, det bliver en tur, du aldrig glemmer.
Se andre seje sager om: Elcykler, Maravelo, Mini eltransport