Alle kender den pålidelige Mercedes-Benz Sprinter, men hvad får du så, hvis du kombinerer den med de fedeste detaljer fra Mercedes-Benz G-klassen? Jo, det kommer der en ret fed vogn ud af.
Det er den tyske designer Samir Sadikhov, som har designet fremtidens Mercedes-Benz, og den har fået navnet G-Van. Eller, Mercedes-Benz har ikke umiddelbare planer om at sætte den i produktion, for der er udelukkende tale om et kreativt eksperiment, men de kunne da godt overveje at føre den ud i livet.
Det ligner nemlig en vild camper, som kan klare dine vildeste eventyr.