Alt er jo relativt, så når den hæderkronede russiske våbenfabrikant kalder deres første elektriske bil for en elektrisk superbil, så gør det altså ikke så meget, at den ikke ser specielt hurtig ud. Det er den nemlig. Kalashnikov CV-1 er inspireret af den sovjetiske IZH-21252 Kombi hatchback fra 1970'erne, og den ser helt ærligt lidt klumpet ud. Men på den anden side set, så er det retro, og med en batteripakke på 90 kWh har den nok saft til at køre 350 kilometer og ordne 0-100 km/t på ganske respektable 6 sekunder. Hvornår kan du så cruise rundt i den? Det udtaler Kalashnikov ikke noget om, men indtil videre er der udelukkende tale om et koncept, så der går nok et stykke tid. Og ja, Kalashnikov er dem med AK-47 riflen.
Se andre seje sager om: AK-47, Elektrisk bil, Kalashnikov, Superbil