En standard Dodge Demon Hellcat Challenger er en voldsom bil med en lyd, der lyder som noget direkte fra helvede, men hvis det alligevel ikke er nok til at tøjle dine lyster, er Hennessey Performance klar med den helt rigtige medicin. De starter med at voldtune de 800 hypper fra 6,2 liters V8'eren til hele 1.500 af slagsen, mens de så lige udstyrer den med et rullebur – det kræver de amerikanske NHRA regler, fordi den er lavet til at ordne en quartermile under 10 sekunder – og der er desuden nye paneler, fælge og små detaljer i stride strømme til at fortælle omverdenen, at det her altså er et bæst der vil frem i verden. I en helvedes fart. Faktisk har Hennesseys sindssyge slæde lige slået rekorden for den hurtigste Demon i verden med en quartermile på 9,14 sekunder, og du ser bedriften i videoen nedenunder.
Elektriske biler har deres fordele, men tunge læs på krogen er ikke ligefrem en af dem. Batterierne fiser jo lynhurtigt tør for strøm. Derfor er der brug for lidt nytænkning, …
Læs mereEr du parat til at tage din boksetræning til næste niveau? Så er Growl klar til at sparre med dig, for det er en revolutionerende ny træningsmakker, der giver dig …
Læs mere