Egentlige hoverboards, som du kender fra Tilbage til Fremtiden 2, er stadig et stykke ude i fremtiden. Men der begynder at ske noget. Nu er det russiske firma Hoversurf for eksempel klar med en flyvende motorcykel, og i videoen nedenunder fremviser de deres produktionsklare model.
Det ser lidt farligt ud, men også ret fedt.
Hoversurf Scorpion-3 har i øvrigt en topfart på lige under 100 km/t, og det er el der driver de fire rotorer. Så er der selvfølgelig også nogle begrænsninger, når vi har med elkraft at gøre, for batteritiden er begrænset til 25 minutter, men du får selvfølgelig en advarsel, før batterierne er helt tørre for strøm, så du ikke pludselig styrter mod jorden.
Der ser ud til at være rigeligt med udfordringer forbundet med svæveturen i forvejen.