Åben planløsning, lounge og soveværelse er ikke ligefrem de mest brugte ord om moderne flydesign, men det vil Mercedes-Benz og Lufthansa gerne lave om på. Så skal der selvfølgelig lige tilføjes et enormt budget. Men de to tyske giganter har lavet et nyt kabinedesign, der blæser sokkerne af selv den mest kræsne milliardær, for som du kan se på billederne ovenover, er der hverken sparet på pladsen eller materialerne. Samarbejdet bliver officielt afsløret på 2015-udgaven af European Business Aviation Convention and Exhibition, der forkortes til EBACE, på udstillingen i morgen, og her får de fremmødte en smag på den overdrevne luksus med et hav af teknik fra Mercedes-Benz S-Klassen, så der for eksempel er Magic Sky-teknologi til at gøre vinduerne mørke eller gennemsigtige efter behov. Plus en helvedes masse læder og træ i indretningen, selvfølgelig.
Elektriske biler har deres fordele, men tunge læs på krogen er ikke ligefrem en af dem. Batterierne fiser jo lynhurtigt tør for strøm. Derfor er der brug for lidt nytænkning, …
Læs mereEr du parat til at tage din boksetræning til næste niveau? Så er Growl klar til at sparre med dig, for det er en revolutionerende ny træningsmakker, der giver dig …
Læs mere