Nå ja, enhver verdensmand har efterhånden sit eget privatfly. Men har han et lavet af rosé guld? Nej vel. Men det kan han så passende kaste pengene efter nu, for det er lige præcis, hvad Cobalt Valkyrie-X Rose Gold Private Plane er. Det er varehuset Neiman Marcus, der i anledning af deres årlige Fantasy Gifts Christmas Book (en samling af de vildeste julegaver, penge kan købe) har bestilt dette guldfly af Cobalt Aircraft, og udover det meget specielle ydre, får du altså en vildbasse, der klarer 350 km/t med en rækkevidde på op til 1.800 kilometer. Det er perfekt, hvis du hader den ekstra transporttid til og fra lufthavnen – og har din egen landingsbane, selvfølgelig.


Se andre seje sager om: