Budnitz laver nogle sindssygt svedige cykler, og nu pumper de endnu mere luft i dækkene med deres FTB, så du kan tæske igennem på en yderst potent fatbike. Prisen er selvfølgelig også nok til at få de fleste til at svede, men sådan er det desværre med mange fede sager. FTB har et stel og et remtræk af titanium, der sammen med verdens letteste hydrauliske skivebremsere fra Formula er med til at holde vægten på et minimum, og det er måske meget smart, når man tænker på, at du i forvejen skal bruge masser af kræfter på at få de voldsomme dæk med en tykkelse på næsten 10 cm. til at snurre rundt.