Af Peter Frøkjær / Mandesager
Du kan komme langt her i verden på en ordentlig elcykel, og tyske Coboc er specialister i at få dig godt på vej i skarp stil. Jeg cykler hver dag, når ungerne skal afleveres og hentes i børnehaven, og når jeg skal til og fra Mandesager-redaktionen i indre København, og den seneste måned har jeg været forkælet på turene med en Coboc TEN Torino elcykel.
Det er et mesterværk på to hjul med tysk præcision og kvalitet, og her i artiklen får du mine tanker om cyklen.
Lad os starte med en lækker video fra de københavnske gader. Det er altså en ret flot jernhest.
Kvalitet i weltklasse
Da pakken med elcyklen ankommer på Mandesager-redaktionen er jeg spændt på at få pakket dyret ud.
Cyklen er stort set helt samlet. Jeg skal bare lige sætte pedaler på og spænde styret ordentligt fast, og så er den simpelthen klar til at komme derudaf.
Allerede ved første øjekast er det tydeligt, at der virkelig er tænkt over designet og ikke skåret nogen hjørner med håndværket. Den interne kabelføring giver et rent og minimalistisk look, og batteriet er gemt af vejen i stellet, mens motoren sidder i det bagerste nav.
Hvis du ikke vidste, at der var tale om en elcykel, ville du ikke gætte, at der er ekstra saft i pedalerne. Det gennemførte design kører igen i de skarpe svejsninger og det indbyggede LED-lys, og så er det bare ekstra fedt, at Coboc har gemt ladestikket og tænd/sluk knappen af vejen på den nederste side af stellet. Det tager i øvrigt kun to timer at oplade batteriet, og det er eddersparkeme turbo.
Selve betjeningen er også holdt simpelt. Der er kun én enkelt knap, som tænder for elmotoren og det indbyggede lys, og så er der fem små dioder på oversiden af stellet til at fortælle dig, hvor meget strøm der er på batteriet. That's it, og det virker.
Hvis du så vil rode dig ud i en leg med tal og flere funktioner, kan du downloade en app, der giver adgang til alt fra batteristatus til navigation og hastighed. Det mest geniale i appen er dog, at du til hver en tid kan se, hvor cyklen befinder sig. Der er jo tale om en relativt dyr investering, så det gælder om at beskytte den.
Jeg er temmeligt vild med designet. Det er fedt, at det ligner en almindelig cykel, og så vejer den faktisk også betydeligt mindre en de andre elcykler, jeg har prøvet. Det er ret vigtigt, når du ligesom mig bærer den op på tredje sal. Ja, den skal ikke stå udenfor og glo, for den fortjener en plads i stuen.
Det er også et design, der skaber respekt og anerkendende blikke fra medtrafikanterne. Jeg har på bare en måneds tid oplevet at blive stoppet på gaden af en nysgerrig fyr, der lige skulle høre, hvad det var for en blæret cykel, jeg havde. Flere har bare sagt fed cykel, mens andre lige kigger en ekstra gang. Det er tydeligt for de fleste, at det her er en lækker cykel.
Hvordan kører den så?
Det korte svar er FREMRAGENDE.
Det lange svar er, at det lette design og Cobocs egen Electric Drive motor med en maks ydeevne på 500 Watt er lynhurtig til at få dig op i fart. Motoren virker selvfølgelig kun, når du træder i pedalerne, men så er den til gengæld klar til at hjælpe med det samme, og i praksis betyder det, at jeg ikke jagter trafiklysene for lige at nå med over. Det er ikke længere surt at stoppe for taxa-grønt, for jeg er hurtigt afsted igen. Køreoplevelsen føles bare solid og helstøbt. Når elmotoren trækker, er det helt naturligt, for den er bare en del af cyklen.
Og med en rækkevidde på op til 100 kilometer med elektrisk assistance, er der rigeligt at give af. Jeg har indtil videre kun oplevet at løbe tør for strøm en enkelt gang, men det er virkelig ingen katastrofe, for cyklen vejer ikke meget mere end en almindelig cykel, og selv uden elmotoren er det stadig en lækker cykel at køre på. Den klarer sig faktisk ganske fint uden strømmen, men når først du har vænnet dig til at have en elmotor med på cykelturen, bliver du afhængig af det.
Du bliver også afhængig af at have en cykel med det bedste isenkram. Her er alle komponenter hentet fra øverste hylde med Schwalbe G-One Speed dæk, hydrauliske skivebremser og SRAM Apex 1 bremser og mekanisk gear. Det spiller bare, og du kan selvfølgelig få speciallavede skærme der matcher cyklens minimalistiske design og endda også en bagagebærer, hvis du er til sådan noget.
Hvem er den så til?
Det er klart, at nogle mennesker vil synes, at det er helt vanvittigt at smide godt 40 af de store lapper på bordet for en cykel. Det er da også et heftigt prisskilt, men du får faktisk mega meget for pengene.
Jeg sidder flere timer på cyklen hver evig eneste dag, og det her er den bedste cykel, jeg nogensinde har kørt på. Simpelthen. Det er virkelig kvalitet på alle leder og kanter, og på samme måde som en lækker bil får dig til at tage ud at køre uden nogen egentlig destination, gør en Coboc TEN Torino præcis det samme.
Jeg cykler rundt inde i København og tager længere ture udenfor byen, som jeg normalt ikke ville gøre. Og her gør jeg det med et kæmpe smil. I det daglige pendleri inde i byen, er det her både en langt lettere og mindre besværlig måde at komme rundt, så hvis du sammenligner med en bil til flere hundrede tusinde kroner, er en Coboc TEN One faktisk et røverkøb.
Hvis du går op i cykler og er villig til at investere i køreglæde, er det her et lækkert valg.
Hvor finder du den så henne?
Nu har du læst om Coboc TEN Torino, og du er sulten efter at komme ud og se den i levende live.
Her er der heldigvis en række forhandlere i Danmark, som du kan få oplyst ved at sende en mail til info@witt-ecommute.com.
Udover den lækre TEN Torino, som vi har testet, har Coboc flere produkter i sortimentet, som består af modellerne ONE og SEVEN. Det betyder, at du kan finde en elcykel, der passer til dine præcise behov.
Coboc ONE Brooklyn Fat
Coboc SEVEN Kallio Comfort
Coboc TEN Merano