Bil- og MC-udstillingen Concorso d'Eleganza Villa d'Este har netop været afholdt, og her benyttede BMW Motorrad lejligheden til at vise deres nyeste koncept. Motorcyklen har fået det lettere usexede navn Concept R 18, men det gør ikke så meget når cyklens design til gengæld oser af lækkerhed. Den er designet af Bart Janssen Groesbeek, der giver et anerkendende nik til de klassiske cykler med en luft- og oliekølet tocylindret boxermotor på 1.800 kubik, og så er der selvfølgelig fuld fokus på at holde det hele så enkelt som muligt. Det er i hvert fald noget af en skønhed, men indtil videre er der dog kun tale om et koncept.
Se andre seje sager om: BMW Motorrad, Motorcykler