Fremtidens El-ladcykel er på vej.
Den velkendte tyske bilproducent BMW har sammen med cykelproducenten CUBE designet en helt genial el-ladcykel.
Ejer du en ladcykel, ja så kender du nok til problematikken med, at cyklen let kan tippe, når du svinger. Har du først én gang prøvet at vælte i svinget på din ladcykel, ja så bliver du glad for den her nyhed.
Denne vigtige detalje er der nemlig tænkt over. Cyklen er designet, så det kun er selve cyklen der tilter, når du svinger, helt ligesom på en normal cykel. Det er snedigt.
Der er selvfølgelig helt styr på de vigtige tekniske detaljer, så du får en topklasse cykel. Den har skive-bremser og en motor fra Bosch.
Cyklen præsenteres i München på den internationale Automobil Ausstellung Mobility 2021 messe. Vi holder selvfølgelig skarpt øje med, hvornår den rammer markedet.
Se præsentationen af cyklen i videoen herunder.