Hvis du er kørt død i Ferrari, Lamborghini, McLaren og alle de andre superbiler, findes der heldigvis bilproducenter, som tør gå deres egne veje. En af dem er er hollandske Donkervoort, og de har lige præsenteret nyeste skud på stammen i form af den helt vanvittige Donkervoort D8 GTO-JD70.

Udover det ret outrerede udseende, er den velsignet med Audis 2,5 liters R5 TFSI motor med 420 hestekræfter og et moment på 520 Nm, som sammen med bilens lave vægt på lige knap 700 kilo sender den fra 0-100 km/t på 2,7 sekunder og 0-200 km/t på 7,7 sekunder. Det er alligevel skarpe præstationer, og Donkervoort udtaler desuden, at det er den første sportsvogn der trækker 2G i sving, så du kan hurtigt blive svimmel.

Der bliver kun lavet 70 eksemplarer – for at hylde stifteren Joop Donkervoorts 70 års fødselsdag i år – og de er udstyret med et heftigt prisskilt.

I videoen herunder kommer du tættere på Donkervoort D8 GTO-JD70.


Se andre seje sager om: