Det er hele 60 år siden Alejandro De Tomaso startede det efterhånden legendariske bilmærke, og nu er De Tomaso tilbage. Altså ikke Alejandro – han døde tilbage i 2003. Det er i stedet bilmærket, der nu er ejet af kinesiske Ideal TeamVenture, for de har lige afsløret den spritnye De Tomaso P72, som du får et nærmere kig på i billederne herunder. Der er faktisk tale om en efterfølger til den ikoniske De Tomaso Pantera, og bilen består af en egenudviklet kulfiber-monocoque med et aerodynamisk karosseri med bløde linjer, der kombinerer det moderne med det klassiske. Der bliver så kun lavet 72 eksemplarer, mens der endnu ikke er info omkring motoren. Så vi må bare nøjes med at savle over designet.
Se andre seje sager om: De Tomaso, Sportsvogne