Legenden Carroll Shelby står bag en af de mest betydningsfulde biler i amerikansk bilhistorie. Ja, det er alligevel noget af en bedrift, og selvom Carroll Shelby døde i 2012, så findes bilen jo stadig.

Bilen? Det er da en Shelby Cobra.

Nu har du så muligheden for at erhverve dig et vaskeægte stykke af historien, for Caroll Shelbys private Cobra ryger på auktion hos Barrett-Jackson, hvor den forventes at indbringe en høj sum. Det endelige hammerslag er i sagens natur stadig ukendt, men vi skal op i flere millioner.

Selve bilen er en Shelby Cobra 427 Super Snake, som kun er produceret i to eksemplarer, og den er forsynet med en 427 kubik V8-motor med i omegnen af 800 heste. Og så har Carroll Shelby jo selv kørt den, så du ved, det er kram.

Nå, men du får et nærmere kig på den unikke sportsvogn i videoen herunder.


Se andre seje sager om: