Hvis du jagter den klassiske følelse på landevejen tilsat moderne teknologi, er Morgan altid leveringsdygtige. Men hvad så med ture i det grovere terræn?
Jo, her er de så også friske, for den spritnye Morgan Plus Four CX-T er lavet til det hårde liv.
Den er faktisk specialudviklet fra top til bund for at klare offroad-kørsel, og det inkluderer ny affjedring, dæk og masser af opbevaringsplads.
De dårlige nyheder er så, at Morgan kun bygger 8 eksemplarer af den nye Plus Four CX-T, så det er en eksklusiv fornøjelse. Men det er ret let at beundre bilen i videoen herunder.