Når det kommer til pompøs transport, er Mercedes-Maybach eksperter, og nu er de klar med deres pimpede version af en Mercedes GLS. Her er vi oppe på den helt store klinge med luksus.
Den nye Mercedes-Maybach GLS er velsignet med en biturbo V8'er med 558 hestekræfter og et moment på 729 Nm, og selvom slæden vejer hele 2,8 ton, er den derfor i stand til at sprinte fra 0-100 km/t på 4,9 sekunder. Det er altså noget af en bedrift.
Og så er der de unikke features. Mercedes-Maybach GLS er udstyret med en unik lakering i to farver, mens indersiden byder på behageligheder som et køleskab og yderst komfortable sæder. Det får du et nærmere kig på i videoen herunder. Hvad så med prisskiltet, tænker du? Det har tyskerne endnu ikke meldt ud, men vi er nok oppe på samme niveau som et ganske ok hus.
Se andre seje sager om: Mercedes, Mercedes-Maybach