Den har allerede snuppet rekorden for hurtigste omgangstid på Nürburgring for produktionsbiler, og nu løfter italienerne officielt sløret for den spritnye Lamborghini Huracán Performante, som du kan se flere frække skud af i galleriet ovenover. Nøj, den er lækker. I forhold til den tidligere Huracán har den smidt 40 kilo i vægt og lagt 30 ekstra heste til ydelsen, så den nu er oppe af ringe på 640 hestekræfter fra V10'eren, og sammen med vægten på 1.382 kilo giver det en tid fra 0-100 km/t på 2,9 sekunder, mens 0-200 km/t er overstået på imponerende 8,9 sekunder. Her kæmper mange biler altså med at ramme 100 km/t i samme tid. Den øgede effekt er blandt andet opnået på grund af redesignet luftindtag, udstødning og ventiler af titanium, mens dobbeltkoblingen i syv trin er blevet endnu skarpere. Hvordan stopper den så? Det gør den godt, for 100-0 km/t er klaret på 31 meter. Læg i øvrigt mærke til den orange farve, der er en direkte hyldest til fødselsdagsbarnet Lamborghini Diablo, der i år er 30 år gammel. Jaja, tiden flyver, men der kommer hele tiden nye plakat-egnede biler til.
Elektriske biler har deres fordele, men tunge læs på krogen er ikke ligefrem en af dem. Batterierne fiser jo lynhurtigt tør for strøm. Derfor er der brug for lidt nytænkning, …
Læs mereEr du parat til at tage din boksetræning til næste niveau? Så er Growl klar til at sparre med dig, for det er en revolutionerende ny træningsmakker, der giver dig …
Læs mere