Når vi ser det her lækre skrummel, får vi helt lyst til at søge om optagelse på politiskolen. Den hedder Hudson APC og er bygget af INKAS, der er specialister i panserede køretøjer til militær, vagttjeneste, politi, grænsepatruljer eller hvad man nu kan finde på at bruge deres biler til. Hudson APC er bygget på en ældre 1979 Toyota Land Cruiser, og den drives af en bundsolid 4,5 liters V8-dieselmotor. Derudover får du plads til otte personer, bevægeligt tårn, skydeskår, speciel air condition, der kan holde gas ude, og så er den selvfølgelig pansret til den helt store guldmedalje – faktisk kan den klare alt fra et almindeligt 7.62 mm projektil til en eksplosion svarende til to håndgranater på samme tid. INKAS oplyser ikke noget om priserne på Hudson APC, så regn med, at den er svinedyr, men hvad gør det? Sikkerhed og sejhed skal ikke gøre op i penge.
Elektriske biler har deres fordele, men tunge læs på krogen er ikke ligefrem en af dem. Batterierne fiser jo lynhurtigt tør for strøm. Derfor er der brug for lidt nytænkning, …
Læs mereEr du parat til at tage din boksetræning til næste niveau? Så er Growl klar til at sparre med dig, for det er en revolutionerende ny træningsmakker, der giver dig …
Læs mere