Har du nogensinde siddet i bilen og spekuleret over, hvorfor der er en række sorte pletter i kanten af din bilrude?
Hvis du har, så kommer svaret her. Eller, svaret kommer egentlig lige meget hvad.
Det er ikke bare kosmetisk, for der er faktisk tale om et praktisk formål.
Den helt sorte kant beskytter limen, ruden sidder fast med. Lim er nemlig ikke specielt glad for sollys, da det opvarmer limen og får den til at miste sine klistrede egenskaber, og så løsner ruden sig. Den sorte kant holder så varmen væk fra limen, mens den også skjuler sager som ledninger og antenner.
Og så er der de sorte prikker.
Her er formålet at fordele varmen, så der ikke er en pludselig overgang fra den sorte kant til selve ruden. Det er nemlig et kæmpe problem, hvis glas er meget varmt et sted og meget koldt et andet sted, for så kan det splintre og gå i stykker.
Det er der jo ingen, som vil have.