Tilbage i 2017 skrev vi om bilfirmaet Zarooq fra Dubai, der havde skabt en superbil til det grove terræn. De havde så åbenbart svært ved at få den klar til markedet, men heldigvis er der andre til at tage over, for det amerikanske firma Laffite Supercars har købt licensen og lige præsenteret deres version af offroad-superbilen.

Nu hedder den helt officielt Laffite G-Tec X-Road, og der er virkelig tale om et potent bæst.

Lafitte Supercars er ejet af Bruno Laffitte, der er nevø til den tidligere F1-kører Jacques Laffite, og de holder til i Californien, hvor alt fra design til produktion bliver klaret.

Der bliver lavet 30 eksemplarer af Laffite G-Tec X-Road, hvor den ene halvdel er udstyret med en LS3 V8-motor på 6,2 liter med 720 hestekræfter, mens den anden halvdel får en elmotor på 460 hestekræfter og en batteripakke på 60 kWh med en rækkevidde på lidt over 300 kilometer.


Se andre seje sager om: