Ja tak. Brabus er altid garant for masser af hestekræfter og brutalt design, og nu gør de det igen.

Den nye Brabus 800 Adventure XLP er baseret på en Mercedes-AMG G63, der så lige har fået en del seje opgraderinger. Der er 800 hestekræfter at lege med takket være en biturbo V8-motor på 4,0 liter, og med et moment på 999 Nm rykker den tonstunge karet fra 0-100 km/t på 4,8 sekunder. En imponerende bedrift af sådan et monstrum.

Og så er der lige det med ekstraudstyret. Brabus har simpelthen smidt en drone på ladet, der kan hjælpe dig med at transportere last på op til seks kilo via luften. Ja, det skal man jo have.

I videoen herunder får du et nærmere kig på den nye Brabus 800 Adventure XLP.


Se andre seje sager om: ,