Dengang benzin var den foretrukne føde for langt de fleste biler, var Volvo XC60 en af de de mest populære SUV'ere på det danske marked.

Men nu er det altså elektricitet der gælder, og her er den spritnye Volvo EX60 nu klar til at løfte SUV-arven ind i den elektriske alder.

I bund og grund får du Volvos kompromisløse sikkerhed med en rækkevidde på helt op til 810 kilometer og mulighed for at vælge mellem baghjulstræk eller firehjulstræk. Der kan sågar hægtes ordentlige trailere bagpå, for firhjulstrækkeren klarer op til 2.400 kilo.

Priserne starter på lidt over en halv million kroner, og Volvo er klar til levering lige efter sommerferien. Der kommer også en Cross Country variant med levering i 2027.


Se andre seje sager om: ,