De fleste danskere har sikkert aldrig hørt om den kinesiske bilfabrikant Xpeng Motors. Det har de til gengæld i Skanderborg hos det danske højtalerfirma Dynaudio, for de har leveret et imponerende lydsystem i den nye elbil Xpeng 7, hvor der for eksempel er bygget højtalere ind i nakkestøtten for at give den helt perfekte lyd, når du cruiser derudaf. Det er jo en elbil, så der er ingen motorlyd.

Xpeng 7 er desuden selvkørende i niveau 3, hvilket betyder, at den allerede fra start er en snas foran Tesla. Og så er der selvfølgelig et intelligent cockpit med stor skærm og rasende lækker højteknologi, mens tiden fra 0-100 km/t er angivet til 4,3 sekunder.

Prisen er endnu ikke oplyst, men det bliver temmeligt sikkert billigere end Tesla.

Tjek videoen herunder, hvor Xpeng 7 er på besøg hos Dynaudio i Skanderborg for at få tweaket lyden.


Se andre seje sager om: , ,