Indtil videre har Lucid Motors kørt med et enkelt køretøj i sortimentet med deres sedan Air, men nu rykker de ind i SUV-territorium med præsentationen af den nye Lucid Gravity.

Her er der plads til op til 7 personer, som kan komme på tur med en rækkevidde på op til 700 kilometer, og takket være et nyt 900-volt-system byder den på hurtig opladning, så du får hele 320 kilometers rækkevidde på et kvarter ved ladestanderen.

Ja, det er jo selvfølgelig en elbil, for der er meget få nyheder om fossilbiler.

Indersiden har også fået et løft, hvor føreren kan nyde godt af en kæmpe, kurvet skærm, mens der desuden er en ordentlig fætter til infotainmentsystemet og et display mellem de to forreste sæder til bagpassagererne.

Indtil videre siger rygtet, at startprisen er lidt under 80.000 dollars – sådan cirkus 560.000 danske kroner – men de endelige danske priser må vi vente lidt med.

Produktionen starter i slutningen af 2024, og herunder kan du se nærmere på den nye SUV.


Se andre seje sager om: