Ja, det er et surt arbejde, men nogen skal jo gøre det. Og Jay Leno tager gerne tjansen.

Den amerikanske TV-vært er faktisk en kæmpe bilnørd, som han fører ud i livet ved at smide fede videoer på YouTube-kanalen Jay Leno’s Garage, og i den seneste af slagsen kaster han sig over noget så sjældent som en elektrisk Porsche 912. Jaja, de har jo Porsche Taycan med elektrisk motor, men det her kombinerer moderne teknologi med vintage stil.

Det er virksomheden Zelectric, der har specialiseret sig i at konvertere klassikere til elektriske køretøjer, og så er der jo nok nogle derude, som vil kalde det blasfemi, mens andre elsker idéen.

Den findes i hvert fald, og i videoen herunder kan du følge med, når Jay Leno sparker dæk på den elektriske Porsche 912.


Se andre seje sager om: , ,