Egon Olsen har muligvis en plan eller to for, hvordan han sammen med Benny Frandsen og Kjeld Jensen skal få fat i en masse millioner, men de skal da også bruge et køretøj for at nå derhen. I Olsen Banden nummer 8,9,10,11,12 og 13 kørte de i denne Chevrolet Bel Air fra 1959, og nu kan du faktisk eje den, for det ikoniske køretøj er lige kommet til salg.
Bilen er restaureret af Kasper Christensen fra Møn, der selv købte amerikanerslæden i 2016 og brugte fire måneder på projektet, så den i dag står med et godkendt 8 år veteran syn og dermed er fuldt lovlig.
Du finder salgsannoncen hos Den Blå Avis, og herunder får du et nærmere kig på et vaskeægte stykke danmarkshistorie.