Hvis din Mercer mangler X-faktor, giver du den bare til Brabus, og så får du en verdensstjerne retur. Okay, tyskerne er faktisk specialister i at lave ombygninger, der ikke stikker voldsomt ud fra mængden, men der er ikke noget at tage fejl af. Det er en Brabus, og den er voldsom, som du kan se i billedserien ovenover. Nyeste projekt fra Brabus er en Mercedes-Benz C 63S, der egentlig er vild nok i forvejen, men med hjælp fra Brabus er den bare sindssyg med 600 hestekræfter fra den 4,0 liters V8'er med Biturbo, der sender sedanen fra 0-100 km/t på 3,8 sekunder og giver den en topfart på 300 km/t. Prøv lige og forestil dig en lyd, der kommer ud af sådan et bæst. Og så er der selvfølgelig den subtile styling fra Brabus med sort og mere sort sammen med stumper af kulfiber og aluminium i kabinen til lige at fuldende oplevelsen. De ved altså virkelig, hvad de laver.
Elektriske biler har deres fordele, men tunge læs på krogen er ikke ligefrem en af dem. Batterierne fiser jo lynhurtigt tør for strøm. Derfor er der brug for lidt nytænkning, …
Læs mereEr du parat til at tage din boksetræning til næste niveau? Så er Growl klar til at sparre med dig, for det er en revolutionerende ny træningsmakker, der giver dig …
Læs mere