En standard BMW X5 kan sagtens få dig sikkert til købmanden, men hvis du bor i et ualmindeligt usikkert kvarter eller har tænkt dig at ræse gennem en krigszone, vil du nok hellere køre i den her. Security Plus er nemlig skudsikker. BMW har pansret firhjulstrækkeren med skudsikkert glas og forstærket chassis og paneler, så forruden for eksempel kan klare en fuldtræffer fra en AK-47, mens den ekstra vægt bliver hjulpet frem i verden med en V8'er med 444 hestekræfter. Og det er vist ikke tilfældigt, at BMW vælger at fremvise den nye model på den kommende bilmesse Moscow International Automobile Salon 2014, for der er alligevel større risiko for at rende ind i en AK-47 på gaderne i Moskva end der er udenfor den lokale købmand i Danmark.


Se andre seje sager om: