Vi har tidligere set, hvordan Ariel kører tingene ud til ekstremerne med deres Nomad Tactical og Atom 3.5R, og nu er de klar til at presse grænserne for firehjulet sjov endnu engang.
De har nemlig officielt præsenteret deres Hipercar, og det er en vild slæde.
Musklerne kommer fra hele fire elektriske motorer og en gasturbine, der presser effekten op på 1.180 hestekræfter med et moment på 1.800 Nm, og det er altså nok til at rykke 0-100 km/t på 2 sekunder. Så er der jo hele det vilde design, der minder om noget fra Batmans garage.
Det ligner virkelig et fedt legetøj, og i videoen herunder kan du følge med, når Top Gear tager en omgang med bæstet.