Italienske Officina Armare har tidligere fremvist et blæret samarbejde med Lamborghini – som du ser LIGE HER – og nu er de klar med en ny yacht. Denne gang har de lavet det hele selv, men det gør den bestemt ikke mindre lækker.
Den nye Officina Armare A88 Gransport minder lidt om en superbil med et strømlinet design, og den 88 fod lange skude er da også velsignet med to styks dieselmotorer på hver 2.600 hestekræfter, så det samlede output er oppe at ringe på 5.200 hestekræfter, der giver en topfart på 74 km/t. Jaja, det er jo ikke en speedbåd, men det er en god fart for sådan en moppedreng.
Det er i hvert fald en yacht, der nok skal give dig mange beundrende blikke, når du lægger til kaj, og med plads til 8 gæster i 4 kabiner, er det et perfekt fartøj til en fest på vandet.
Se andre seje sager om: Både, Superyachts, Yachts